fbpx

Nyhedsbrevet uge 36

By 9. september 2024 september 29th, 2024 Ingen kommentarer

Markedsoverblik Uge 36 - Fibo Invest

I uge 36 så vi en negativ udvikling på markederne, hvor alle større indeks lukkede med fald. Investorerne har allerede indregnet en mulig rentesænkning i september 2024, og spørgsmålet er nu, om Fed vil sænke renten med 0,25% eller 0,50% under FOMC-mødet den 18.-19. september 2024. De fleste økonomiske nøgletal er fortsat svagere end forventet, hvilket er en dårlig nyhed for både virksomheder og aktiemarkedet.

Økonomiske Nøgletal:

Europa:

HCOB Manufacturing PMI i Tyskland (august 2024) faldt fra 43,2 til 42,4.

HCOB Service PMI i EU (august 2024) faldt fra 52,5 til 51,1.

Ny bil registreringer i august 2024 faldt fra -2,1% til -27,8%.

Bruttonationalprodukt (QoQ) i EU i Q2 faldt fra 0,3% til 0,2%.

BNP-vækst (YoY) i Q2 i EU steg fra 0,5% til 0,6%.

USA:

Nye dagpengeansøgere faldt fra 232.000 til 227.000 i sidste uge.

Langtidsledige faldt fra 1.860.000 til 1.838.000, hvilket var lavere end forventningen på 1.874.000.  JOLTS jobåbninger i august 2024 faldt fra 7,91 mio. til 7,673 mio., mens markedet havde forventet en stigning til 8,09 mio.

JOLTS jobskift steg fra 3,214 mio. til 3,277 mio.

ISM Service PMI i august 2024 steg fra 51,4 til 51,5.

S&P Global Manufacturing PMI i august 2024 faldt fra 49,6 til 47,9 (alt under 50 er negativt).

ISM Manufacturing PMI i august 2024 steg fra 46,8 til 47,2.

Nonfarm Payrolls i august 2024 steg fra 89.000 til 142.000.

Arbejdsløshedsraten i august 2024 faldt fra 4,3% til 4,2%.

U6 arbejdsløshedsraten steg fra 7,8% til 7,9%.

Indeksudvikling Uge 36:

OMXC25: -1,7%

DAX: -3,2%

S&P 500: -4,54%

Nasdaq 100: -5,89%

Tekniske Indikatorer:

OMXC25:

Indekset følger fortsat en opadgående trendkanal på lang sigt, men mødte modstand tæt på ATH ved 2000 DKK. Kursen er brudt under både 20 og 50 SMA (kurs ca. 1976 DKK) på dagsgrafen, men ligger stadig over den opadgående 200 SMA (ca. 1900 DKK), som fungerer som støtte.

S&P 500:

Indekset befinder sig også i en langsigtet opadgående trendkanal. Kursen er under både 20 og 50 SMA på dagsgrafen. Der er kortsigtet modstand ved $5500, mens 200 SMA ($5146) udgør en stærk langsigtet støtte.

Sektorrotation:

Investorerne øgede eksponeringen mod defensive sektorer i løbet af ugen. Sektorer som forbrug og ejendomme klarede sig bedst, mens teknologi, energi og industrielle materialer klarede sig dårligere.

Fragtrater:

Containerfragtrater: Faldt med 8% til $4775 pr. 40 FT. WCI er stadig 236% højere end gennemsnittet for 2019 på $1420 pr. 40 FT, men 54% under toppen i 2021 på $10.337. Dette signalerer faldende økonomisk vækst.

Tørlastrater (DBI):Steg med 5,8% til $1.941 og er steget med 14,3% på en måned og 70,1% over det seneste år.

Konklusion:

Jobmarkedet i USA udvikler sig stabilt, idet virksomhederne ansætter færre, men undgår store fyringer for at undgå udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft som i 2020-2021. Vi forventer dog stigende arbejdsløshed de kommende måneder som følge af faldende økonomisk vækst, svækket forbrugertillid og lavere detailsalg.

Der er en tydelig forskel på nøgletallene for industri- og servicesektoren i USA. Industrisektoren, der udgør 20% af økonomien og betaler højere lønninger, viser svagere resultater, mens servicesektoren, som udgør 80% af økonomien, har holdt sig bedre. Øget arbejdsløshed i industrien kan dog påvirke servicesektoren negativt i de kommende måneder.

De faldende renter som følge af lavere vækst og frygt for recession er en dårlig nyhed for virksomhedernes indtjening, hvilket vil påvirke deres aktiekurser. Aktietilbagekøbsprogrammer har indtil videre støttet mange store virksomheder, men med lukkede vinduer for tilbagekøb de kommende uger kan salgspres sænke kursen på flere aktier. Historisk set er september og oktober svage måneder for aktiemarkedet, og vi forventer kursfald baseret på de aktuelle fundamentale og tekniske indikatorer.

Obligations- og råvaremarkederne peger også på lavere vækst og recession, mens aktiemarkedet endnu ikke har reageret med samme frygt. De fleste store indeks ligger stadig tæt på deres historiske højder (ATH).

Husk at synes godt om, dele opslaget, eller følge os på vores Facebook-side Fibo Invest, hvis du finder indholdet interessant.

Du kan også overveje vores premium-medlemskab for konkrete swingtrade-anbefalinger baseret på fundamentale og tekniske indikatorer.

Med venlig hilsen

Fibo Invest

Kilder:

Nordnet.dk

Finviz.com

Tradingeconomics.com

Drewry.co.uk

Ordbetydninger:

Simple moving average (SMA): Summen af alle de tidligere lukkekurser over en tidsperiode og dividerer med resultatet af antallet af kurser, brugt i udregningen. De mest sete og brugte SMA er, 200SMA, 50SMA og 20SMA, som kan bruges til finde trends og støtte-/modstandsniveauer i aktien. 200SMA er den stærkeste/vigtigste af de tre, idet en lukkekurs under 200SMA indikerer, at de professionelle investorer har mistet interessen for selskabet, og at aktien med stor sandsynlighed vil fortsætte nedad. 200SMA vil typisk blive den langsigtede modstand i aktiekursen.
200SMA= Den sorte kurve
50SMA=Den røde kurve
20SMA= Den grønne kurve

Relative Strength Index (RSI): RSI er et mål for, hvor godt en aktie har udviklet sig, målt op imod sig selv. Tallet beregnes ved at se på styrken i opgangsdagene i forhold til styrken i nedgangsdagene over en bestemt periode. Resultatet af beregningen tildeles en værdi mellem 0 og 100. RSI>70 højt positivt momentum, og aktien er overkøbt. RSI<30 højt negativt momentum, og aktien er oversolgt.

En aktie, som er steget meget på kort tid, vil have en høj RSI. Tilsvarende vil en aktie, som er faldet meget på kort tid, have en lav RSI. RSI bruges både som en indikator for, om en aktie er oversolgt eller overkøbt, og om den har positivt eller negativt momentum.

Glidende gennemsnit konvergens(MACD): Når MACD er positiv, signalerer det, at det kortsigtede glidende gennemsnit ligger over det langsigtede glidende gennemsnit, og forudsiger et momentum, der ligger opad, og omvendt. Man skal købe aktier, når MACD er over nul og opadgående og sælge aktierne, når det kortsigtede glidende gennemsnit krydser det langsigtede glidende gennemsnit oppefra og på vej nedad, og når MACD er nedadgående.

Price -to Earning(P/E) =Market value per share​/Earnings per share
Jo lavere PE desto bedre.

Earning per Share (EPS)=Net Income − Preferred Dividends​/ Share Outstanding
Jo højere EPS desto bedre.

P/S Ratio= MVS/ SPS
hvor
​PMVS=Market Value per Share
SPS=Sales per Share​
Jo lavere P/S ratio desto bedre.

Alle analyser/oplysninger er baseret på viden, som jeg har opnået på aktiemarkedet igennem de sidste mange år. Der er altid en risiko forbundet med investering, derfor bør du ikke handle med penge, som du ikke råd til at tabe. Brug analyserne som en slags inspiration, men foretag altid dine egne beslutninger/analyser inden du handler. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Fibo Invest frasiger sig alt ansvar for analyserne, så alt er på eget ansvar.