fbpx

Markedsoverblik – Uge 43: Fibo Invest

By 27. oktober 2024 Ingen kommentarer
I uge 43 oplevede de fleste store indeks en negativ udvikling. Alle de store indeks, undtagen Nasdaq 100, lukkede i lavere kurser, men befinder sig stadig tæt på deres tidligere højdepunkter (ATH). Vi modtager fortsat blandede økonomiske nøgletal, som enten viser en forbedring, men stadig negative tal, eller en forværring.
Økonomiske nøgletal:
Europa:
♦ Producer Price Index (PPI) YoY i Tyskland faldt fra -0,8% til -1,4% i september 2024.
PPI MoM i Tyskland i september 2024 faldt fra 0,2% til -0,5%.
Car Registrations YoY i EU steg fra -18,3% til -6,1% i september 2024, hvilket dog var lavere end markedets forventning på -14%.
Consumer Confidence YoY i EU steg svagt fra -12,9 til -12,5.
Manufacturing og Service PMI i Tyskland og EU steg lidt i oktober 2024, men niveauet forbliver svagt.
USA:
 Nye dagpengeansøgninger faldt til 227.000 fra 244.000 (forventet: 270.000).
Antallet af langtidsledige steg fra 1.869.000 til 1.897.000.
Manufacturing og Service PMI i USA steg svagt fra lave niveauer.
Indeksudvikling i uge 43:
OMXC25: -0,88% ↓
DAX: -0,99% ↓
S&P 500: -1,09%
Nasdaq 100: +0,14%
Hang Seng: -1,03%
OMXC25:
Indekset følger stadig en opadgående trendkanal, men ligger nu under både 20SMA, 50SMA og 200SMA. Sælgerne har presset kursen under 200SMA på 1.940 DKK, som var den kortsigtede støtte. Der er modstand omkring 1.940-1.965 DKK og støtte ved 1.800 DKK. Den langsigtede modstand ligger omkring 2.020 DKK, som er blevet testet flere gange, men kursen blev presset ned(
S&P 500:
Indekset bevæger sig fortsat i en opadgående trendkanal og ligger over 20, 50 og 200SMA. Der er kortsigtet støtte ved $5.500 og langsigtet ved $4.800, med potentiale for yderligere stigninger mod $6.000.
Sektorrotation:
De stigende renter har haft en negativ effekt på de fleste sektorer i løbet af ugen. Healthcare, Industrial, og Finans har oplevet de største fald, mens teknologisektoren og kommunikation har haft en lille stigning i uge 43( se billede 3).
Fragtrater:
Containerfragtrater faldt med 4% til $3.095 pr. 40FT, hvilket stadig er 118% over gennemsnittet fra 2019 ($1.420), men 60% under toppen i 2021 ($10.777 i september 2021).
Tørlastrater (DBI) faldt med $1.576 til $1.410, et fald på 32,5% over den seneste måned og 15,16% over det seneste år.
♦ De faldende fragtrater er et negativt tegn for økonomien, da fragtraterne fungerer som ledende indikatorer og varierer med den økonomiske udvikling. De markante fald i WCI og DBI over de seneste måneder/kvartaler vækker bekymring.
Konklusion:
⇒De vigtigste nyheder omfatter den eskalerede konflikt mellem Israel og Iran samt BRICS-mødet i Rusland. Israel har angrebet flere militære faciliteter i Iran, og vi afventer Irans respons. Tidligere har vi nævnt forventningen om, at Israel ville reagere på Irans handlinger inden det amerikanske præsidentvalg eller lige efter, men før den nye præsident overtager magten.
⇒BRICS-landene, som repræsenterer en modvægt til G7-landene holdte et møde i Rusland. De arbejder på at reducere deres afhængighed af petrodollaren og ønsker at etablere et finansielt system uden om Fed og amerikanske banker.
⇒Renterne er steget markant fra tidligere lave niveauer på trods af, at Fed og andre centralbanker sænker dem, idet investorer bekymrer sig om stigende gæld og risikoen for højere inflation. De økonomiske data (PPI, CPI, forbrugertillid og faldende råvarer) indikerer en aftagende økonomisk vækst og dermed faldende inflation, hvilket fører til en forventning om faldende renter i de kommende kvartaler.
⇒Guld er steget markant de seneste måneder/kvartaler og ligger på et ATH-niveau omkring $2.700 per ounce, trods dollaren er styrket.
Udviklingen på jobmarkedet bliver en afgørende indikator i 2024.
Vi ser tidlige tegn på en negativ udvikling på jobmarkedet, men arbejdsløsheden forbliver historisk lav, da arbejdsgiverne implementerer alternative foranstaltninger før egentlige afskedigelser. Arbejdsgiverne reducerer arbejdstimer, justerer timelønnen, ansætter flere deltidsansatte, indfører ansættelsesstop og reducerer antallet af ledige stillinger, før de foretager opsigelser.
⇒Vi forventer fortsat faldende aktiekurser kombineret med faldende renter de kommende kvartaler og har derfor primært eksponering mod defensive sektorer.
⇒Er du interesseret i vores swingtrade-anbefalinger eller langsigtede investeringer, kan du besøge vores Premium-medlemskab på forsiden af hjemmesiden
Med venlig hilsen
Fibo Invest

Alle analyser/oplysninger er baseret på viden, som jeg har opnået på aktiemarkedet igennem de sidste mange år. Der er altid en risiko forbundet med investering, derfor bør du ikke handle med penge, som du ikke råd til at tabe. Brug analyserne som en slags inspiration, men foretag altid dine egne beslutninger/analyser inden du handler. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Fibo Invest frasiger sig alt ansvar for analyserne, så alt er på eget ansvar.