Aktiemarkedet
Ugen startede med, at Joe Biden annonceret, at han vil beholde Jerome Powell som formand for Fed de næste fire år. Nogle af investorer troede, at Biden vil have Lael Brainard i stedet for Powell. Lael har et meget socialistisk syn på pengepolitik, og hun går indenfor (Modern Monetary Theory (MMT), som er (a policy model for funding government spending). Lael vil øge reguleringerne for bankerne. Hun ønsker også at implementere Central Bank Digital Currency( CBDC), og reducerer bankernes indflydelse i økonomien. Biden har nomineret hende til næstformand for Fed i stedet for formand. Dette var en positiv nyhed for bankerne og den private sektor, som var bange for mere regulering fra staterne.
Vi fik også jobtallet fra USA som var bedre end forventet. Antallet af ansøger til dagpenge var lavere end forventet. Det amerikanske indeks var lukket, torsdag den 25-11-21 og lukkede også før tid, fredag den 26-11-2021 pga. Thanksgiving.
Investorerne blev nervøse, fredag den 26-11-2021, idet flere personer blev smittet med den nyopdagede coronavariant Omnikron. Det var kun få dage siden, at Sydafrika meddelte verdenssamfundet om den nye variant. Der er blevet registeret et par personer som er blevet smittet med Omnikron variant i Danmark, Tyskland og Italien. Frygt for en ny nedlukningen af samfundet sendte aktiemarkedet ned med 2-3% fredag den 26-11-2021. De fleste aktier er steget markant siden marts/2020, og investorerne kan blive nervøse, når der kommer nogle negative nyheder, som kan påvirke økonomien. Vi må afvente, og se hvordan den nye variant vil udvikle sig de kommende dage, og hvordan de store spillere vil reagere på nyheden.
De store indeks:
Alle de store amerikanske indeks lukkede i en lavere kurs end sidste fredag. S&P500 faldt med 2.2%, Nasdaq100 3,3%, Dow Jones 1,9% og Russell2000 med 4,1% i løbet af ugen. Der er blevet dannet en lavere bund i alle de store indeks undtagen Nasdaq100. Alle de store indeks ligger stadigvæk i en opadgående trend kanal, trods et fald med 4-5% de sidste par uger.
De europæiske og asiatiske indeks lukkede også i en lavere kurs end sidste fredag. DAX faldt med 6.4%, OMX C25 faldt med 4.4% og Nikkei225 faldt med 3.3% i løbet af ugen. Kursudviklingen de kommende uger er meget afgørende. Falder de store indeks yderligere de kommende uger, vil sælgerne overtage markedet, og presse de store indeks yderligere ned. Et yderligere fald kan give margin call til mange af de investorer, som lånte penge for at øge deres eksponering mod aktiemarkedet.
VIX indekset steg markant i løbet af ugen. VIX fik støtte i kurs 16, som er blevet testet to gange siden okt./2021. Kursen er kommet over 20, som var den kortsigtede modstand til kursen. VIX indekset steg med 60% i løbet af ugen, og lukkede i kurs omkring 26, som er den kortsigtede modstand til kursen. På kortsigt kan VIX falde tilbage til kurs omkring 20, hvis den positive stemning kommer tilbage til markedet. VIX stiger, idet investorerne bliver nervøse, og køber forsikring til deres positioner. Mange af de store hedge fonde havde øget deres short positioner i VIX de sidste par måneder, og pressede VIX indekset ned under 18-20. De kan blive tvunget til at lukke deres short positioner, hvis den dårlige stemning i markedet fortsætter. VIX vil stige markant, hvis short sælgerne skal lukke deres positioner.
Energi sektoren:
Olien er faldet markant i løbet af ugen, og lukkede i kurs $68,1 per tønden. Frygt for en nedlukning af samfundet pressede olien ned under støttelinjen i kurs $75 per tønden. WTI olien fik modstand i kurs $85 per tønden i slutningen af okt./2021. Olien er faldet med 10,4%, og lukkede i kurs $68,17 per tønden. På kortsigt er der støtte i kurs omkring $65-$66 per tønden.
Naturgas har udviklet sig bedre end olien i løbet af ugen. Naturgas er steget med 8% i løbet af ugen, og lukkede i kurs $5.4 per kubik meter. Der er stærkt støtte i kurs $4,7, og modstand i kurs $5,8-6 per kubik meter. Man skal holde øje med naturgas, og købe i kurs omkring $4,6, hvis man ønsker at være lang.
Metallerne:
Metallerne har også udviklet sig negativt i løbet af ugen. Guld faldt med (2,8%), sølv(5,9%), kobber(2,4%), palladium(15,2%) og platin(7.5%) i løbet af ugen.
Guld blev presset ned igennem kurs $1800 per ounce, som var den kortsigtede støtte til kursen, og lukkede i kurs $1792 per ounce. Volumen og open interest steg i starten af ugen, mens guld faldt, dette indikerede, at bankerne øgede deres short positioner i staren af ugen. Guld steg med 0.4% fredag den 26-11-2021 med en markant stigning i volumen og open interest. Guld steg sammen med andre produkter som er "sikker havn", idet investorerne søger sikkerhed, når de bliver nervøse.
Sølv blev presset ned igennem kurs $24 per ounce, som var den kortsigtede støtte til kursen. Der er på kortsigt støtte i kurs $23 per ounce, og modstand i kurs $24-25.
Kobber er faldet de sidste par måneder. Sælgerne kom på banen i løbet af ugen, og pressede kursen ned med 2,4%. Kobber ligger stadigvæk over $4, som er støtte til kursen.
Platin er faldet i løbet af ugen, og blev presset under $1000, som var den langsigtede støtte til kursen. Der er på kortsigt støtte i kurs $950, og modstand i kurs $1000.
Palladium er faldet markant de sidste par måneder. Kursen er kommet under $1850, som var en stærk støtte til kursen. Palladium lukkede i kurs $1747, fredag den 26-11-2021. På kort/mellem sigt er der støtte i kurs $1500-1600, og modstand i kurs $2000-2200.
Volumen og open interest:
Volumen er steget i løbet af ugen, og volumen er kommet over 25mio kontrakter om dagen. En stigende volumen betyder, at der er mange positioner, som har skiftet hænder i løbet af ugen.
Open interest har ligget i en stigende trend de sidste par uger. Open interest er steget fra ca. 102mio kontrakter om dagen, den 04-11-2021 til 107mio kontrakter om dagen, tirsdag den 23-11-2021.
Volumen steg fredag, den 26-11-2021, mens open interest faldt fra 107mio kontrakter til 102mio kontrakter. Et fald i open interest betyder, at der er færre nye deltager i markedet, selvom mange af positioner har skiftet hænder.
Et faldende markedet med et fald i open interest er et positivt signal, dette indikerer, at der ikke er flere nye sælgere i markedet.
Oversigt over kontrakterne:
Oversigten over kontrakterne fredag, den 26-11-2021 i forhold til dagen før viser, at volumen og open interest er steget i energi sektoren, aktier, og valuta. Volumen og open interest er faldet i landbruget, rente satsen og metallerne. Alt indikerer, at investorerne køber op i olie tæt ved kurs $65, som er støtte til kursen. Aktiemarkedet faldt markant, fredag den 26-11-2021, med en stigende volumen og open interest, dette er et meget negativt signal.
Renten på de korte og lange obligationer faldt markant, den 26-11-2021, men volumen og open interest faldt også, dette kan indikere, at vi ikke vil se et yderligere fald de kommende dage. Metallerne faldt markant i løbet af ugen, men med en faldende volumen og open interest. En faldende volumen og open interest indikerer, at der er mindre interesse i sektoren. Man skal forvente en lavere kurs i de sektorer, hvor volumen og open interest stiger, mens produktet falder. Man skal også forvente en stigende kurs i de sektorer, hvor volumen og open interest stiger, mens produktet stiger.
Kilder:
Investing.com
Cmegroup.com
Finviz.com
Disclaimer:
Alle analyser/oplysninger er baseret på viden, som jeg har opnået på aktiemarkedet igennem de sidste mange år. Der er altid en risiko forbundet med investering, derfor bør du ikke handle med penge, som du ikke råd til at tabe. Brug analyserne som en slags inspiration, men foretag altid dine egne beslutninger/analyser inden du handler. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Fibo Invest frasiger sig alt ansvar for analyserne, så alt er på eget ansvar.